PERSONOPLYSNINGSPOLITIK

PERSONOPLYSNINGSPOLITIK

Brug af dette websted angiver din accept af de tilknyttede vilkår og betingelser.

Papillon Toys Ltd. (USA) Inc. (“Papillon Toys”) er dedikeret til at beskytte dine personoplysninger, når du besøger vores websted. Formålet med vores politik er at informere dig om den slags oplysninger, vi indsamler om dig online, når du besøger vores websted, hvordan vi kan anvende disse oplysninger, og hvorvidt vi videregiver dem til andre. Læs venligst denne meddelelse. Ved at anvende dette websted tilkendegiver du din accept af vores politik om personoplysninger. Hvis du ikke er enig i denne politik, bedes du undlade at anvende vores websted. Denne politik finder kun anvendelse på vores online praksis vedr. personoplysninger.

Papillon Toys vil jævnligt tilbyde dig yderligere online oplevelser og aktiviteter. Faktisk er det muligt at visse af de funktioner, som vi beskriver herunder, ikke er tilgængelige på webstedet på dette tidspunkt. Efterhånden som vi tilføjer flere funktioner til vores websted vil vi ændre vores politik om personoplysninger, så den reflekterer vores praksis vedrørende indsamling og anvendelse. Vi vil altid behandle de personoplysninger, som vi indsamler, i henhold til den politik om personoplysninger, der er i kraft på det tidspunkt, hvor oplysningerne indsamles.

EN SÆRLIG BESKED TIL FORÆLDRE OG JURIDISKE VÆRGER: Papillon Toys overholder Children’s Online Privacy Protection Act (“COPPA”). COPPA er en lov i USA, der regulerer den måde, hvorpå online websteder må indsamle og anvende oplysninger fra børn. Vi indsamler og anvender ikke oplysninger på en måde, der ikke er i overensstemmelse med COPPA. Som vil kunne ses herunder, er det faktisk ikke nødvendigt at afgive personlige oplysninger for at kunne få adgang til webstedets funktioner. For yderligere information om COPPA henvises til: http://www.ftc.gov/kidzprivacy

COPPA fordrer, at vi informerer forældre og juridiske værger om, hvordan vi indsamler, anvender og videregiver personoplysninger fra børn under 13 år, samt at vi indhenter samtykke fra forældre og juridiske værger til, at børn under 13 år må anvende visse funktioner på vores websted. Papillon Toys har særlige overvejelser vedrørende personoplysninger for brugere, som er børn under 13 år. Vi opfordrer på det kraftigste til at forældre deltager i deres børns online aktiviteter og holder øje med børnenes brug af e-mail og anvendelse af andre elektroniske kommunikationsformer. Hjælp os venligst med at beskytte dit barns personoplysninger ved at instruere dem i aldrig at afgive personlige oplysninger på dette websted eller noget andet uden din tilladelse.

Hvis du er under 18 år, bedes du venligst læse denne politik sammen med dine forældre eller juridiske værger og stille spørgsmål om ting, du ikke forstår. Børn under 13 år skal indhente deres forældres eller juridiske værges tilladelse, inden de afgiver deres e-mailadresse eller andre personlige oplysninger til Papillon Toys Marketing eller til nogen anden på Internettet.

Læs venligst oplysningerne herunder, så du er bekendt med vores politikker vedrørende personoplysninger på webstedet, så du kan drage fuld fordel af de sjove aktiviteteter på vores websted for dig og din familie. Bemærk venligst at dette websted og de servere, der muliggør webstedet, befinder sig i USA. Ved at anvende dette websted tilkendegiver du din accept af, at der overføres, indsamles, behandles og anvendes oplysninger af dette websted.

1. Indsamler Papillon Toys nogen personlige oplysninger om mig, hvis jeg er 13 år eller derover?
Vi indsamler og opbeverarer ikke personlige oplysninger fra dig online, medmindre du selv afgiver dem, og du er 13 år eller derover, for eksempel hvis du kontakter os via e-mail med et spørgsmål om et af vores produkter eller vores websted. Papillon Toys stiller ikke krav om, at der skal afgives personlige oplysninger af nogen for at kunne bruge vores websted. Dette betyder, at du kan besøge vores websted, uden at der er brug for at registrere dig.

2. Indsamler Papillon Toys personlige oplysninger om nogen under 13 år?
Vi indsamler og opbevarer ikke personlige oplysninger online fra børn under 13 år uden samtykke fra forældre eller juridisk værge, undtagen i begrænsede tilfælde, der er tilladt i henhold til lovgivning og beskrevet i denne politik. Papillon Toys kan indsamle en e-mailadresse og fornavn fra dit barn under 13 år uden dit samtykke, men kun under de følgende, særlige omstændigheder:

Hvis et barn under 13 år sender en forespørgsel til os, beholder vi deres e-mailadresse så længe, det er nødvendigt for at kunne svare dem. Papillon Toys sletter disse oplysninger fra vores system, når vi har besvaret spørgsmålet.

Hvis et barn under 13 år sender en forespørgsel til os, tilmelder sig et e-mailnyhedsbrev eller anden aktivitet, der kræver gentagen onlinekontakt med barnet, beder vi også barnet om forældres eller juridisk værges e-mailadresse, således at vi kan underrette dig og indhente dit forældresamtykke.

3. Hvordan vi underretter dine forældre.
Hvis du ønsker, at modtage nyhedsbreve eller e-mail med markedsføringsinformation, skal vi underrette dine forældre. Det gør vi ved at bede dig om dit fornavn og en af dine forældres e-mailadresse. Så sender vi en e-mail til dine forældre, hvor vi forklarer vores personoplysningspraksis, herunder fortæller om, hvilke personlige oplysninger vi indsamler, og hvordan vi påtænker at anvende dem. Dine forældre vil have mulighed for at fortælle os, at vi ikke må sende dig nyhedsbreve fremover eller e-mail med markedsføringsmateriale. Hvis dine forældre ikke svarer, kan vi sende dig nyhedsbrevene eller e-mails med markedsføringsmateriale vedrørende produkter fra Papillon Toys.

4. Hvad gør Papillon Toys med de oplysninger, vi indsamler?
Vi bruger de personlige oplysninger, vi indsamler, til de formål der angives på det tidspunkt, hvor du eller din teenager eller dit barn (med dit samtykke) afgiver disse oplysninger. Hvis du for eksempel tilmelder dig en konkurrence, anvender vi tilmeldingsoplysningerne til at kontakte vinderne af konkurrencen. Af og til, og kun med samtykke på det tidspunkt, hvor vi beder om oplysningerne, kan vi også sende e-mail eller post til dig eller din teenager eller dit barn for at give oplysninger om fremtidige produkter fra Papillon Toys, webstedsopdatering og kampagner. Hvis vi indsamler en postadresse fra et barn under 13 år, kræver vi “kontrollérbart forældresamtykke.” Vi kræver også kontrollérbart forældresamtykke, inden vi afsender oplysninger. Med dit samtykke kan vi også dele oplysninger om andre af Papillon Toys varemærker, så du og din familie kan få kendskab til produkter, der måske er af interesse for jer. Hvis du på noget tidspunkt ikke længere ønsker at modtage opdateringer og produktinformationer, behøver du bare kontakte os på consumerservice@toystate.com. Vores post og e-mail vil også indeholde oplysninger om, hvordan du skal frabede dig at modtage sådanne oplysninger fremover.

5. Deler Papillon Toys oplysninger om mig med andre?
Vi videregiver ikke oplysninger til nogen person uden for Papillon Toys, medmindre dette påkræves ved lovgivning eller under COPPA. Vi indsamler ikke flere personlige oplysninger om dig end rimeligt nødvendigt, for at du kan deltage i en online-aktivitet. I visse tilfælde kan vi anvende serviceleverandører, som ikke er en del af Papillon Toys, til at levere visse dele af vores websted. Disse serviceleverandører kan modtage anonyme oplysninger, som vi indsamler fra dig på dette websted, men kun med henblik på at analysere webstedspræstationer og implementere webstedets funktioner. Vi overgiver ikke personligt identificerbare oplysninger til tredjepartsleverandører. Hvis du afgiver din e-mailadresse som svar på en forespørgsel eller for at modtage nyhedsbreve eller e-mail med markedsføringsmateriale, som beskrevet heri, vil det faktisk være en af vores medarbejdere, som kontakter dig.

Det er muligt, men ikke sandsynligt, at Papillon Toys kan videregive dine personlige oplysninger som påkrævet i forbindelse med juridisk proces, herunder ransagningskendelse, stævning eller dommerkendelse, eller som tilladt ved lovgivning, inklusive COPPA. Videregivelse kan også være relevant i forbindelse med beskyttelse af Papillon Toys’ juridiske rettigheder eller i nødsituationer, hvor fysisk sikkerhed antages at være kompromitteret. Vi mener, at disse situationer er usandsynlige, men de er mulige. Vi vil tage rimelige skridt til at begrænse omfanget og konsekvenserne af enhver af disse videregivelsessituationer.

6. Har I links til annoncer og andre websteder?
Der forefindes ingen tredjepartsannoncer på vores websted. Andre websteder kan indeholde links til vores websted, herunder websteder, der er tilrettet til børn. Vi har ingen kontrol over praksis for personoplysninger eller indholdet på noget andet websted, der har link til vores websted. Sådanne andre websteder kan anvende cookies, indsamle oplysninger eller udbede sig personlige oplysninger. Vi har ingen kontrol over sådan praksis og anbefaler kraftigt, at du undersøger personoplysningspraksis for webstedet, hver gang du linker til andre websteder.

7. Anvender Papillon Toys cookies?
Cookies er små stykker information, der lagres på din harddisk, ikke på vores websted. Cookies spionerer ikke på dig eller udgør på anden måde en trussel mod dit privatliv, og de kan ikke invadere din harddisk og stjæle oplysninger. Deres formål er derimed at hjælpe dig med at kunne navigere rundt på et websted så nemt som muligt. Når du besøger vores websted, opbevarer vi ikke oplysninger på din computer i form af en “cookie” eller lignende fil.

8. Hvordan sikrer I de oplysninger, jeg afgiver til jer?
Vi gør vores yderste for at garantere sikkerheden af de oplysninger, du afgiver til os. Vi er yderst omhyggelige med at levere sikker overførsel af oplysninger fra din PC til vores computere. Desværre kan ingen elektronisk kommunikation via Internettet sikres fuldstændigt. Selv om vi stræber mod at gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte dine oplysninger, kan dev.papillon.allengerritsen.com ikke garantere sikkerheden for nogen oplysning, som du sender til os, og derfor gør du dette på egen risiko. Til internt brug foregår det sådan, at når du sender os en e-mail med forespørgsel om oplysninger fra os, vil vi, inden vi svarer dig, opbevare din e-mailadresse og forespørgsel i et område, som offentligheden ikke har adgang til. Hvis du er et barn under 13 år, fjerner vi din e-mailadresse fra din forespørgsel, inden der opbevares en udskrivning af forespørgslen i et område, som offentligheden ikke har adgang til.

9. Hvordan kan jeg kontakte jer med hensyn til jeres personoplysningspraksis?
For at indhente yderligere information om vores personoplysningspraksis kan du sende en e-mail til os via vores ‘Kontakt os’-side. Du kan også skrive til Papillon Toys Ltd., 2 Boulevard Sébastopol, 75003 Paris, Frankrig